Jeg har selv udviklet og arbejder med modeller der simpelt og letforståeligt kan skabe effektivitet, engagement og arbejdslyst. Når vi er på en arbejdsplads hvor såvel lederskabet som teamsamarbejdet er godt og når vi forstår nogle af de underliggende mentale processer for samarbejde, så får vi tillid til miljøet omkring os. Når vi er i tillid, er vi langt mere effektive og arbejder med en helt anden kraft og innovation. Vi skaber drive og energi og en arbejdsplads man ikke ønsker at forlade.
Jeg har erfaring fra over hundrede udviklingsforløb indenfor:
- Executive coaching/ledersparring
- Teamudvikling
- Lederudvikling
- Uddannelse og udvikling af talentgrupper
- Organisationsudvikling
Uddannelse og udvikling med varig impact
Jeg afvikler både længere og korte udviklingsforløb. Det kunne være 2 timers inspiration til jeres eget seminar eller det kan være workshops der tager en enkelt dag. Mange vælger også et længerevarende udviklingsforløb hvor vi er samlet 3 timer hver anden uge i 2-6 måneder for at udvikle jeres teams eller for at skabe Ultimativt Lederskab. De gamle teambuilding ture med bål, bivuak, og natorienteringsløb er sjove, men udvikler os mindre – medmindre de ligger i et forløb så man ved hvad man skal bruge det til. Generelt kan man sige at korte forløb har en kortere levetid. Men ofte er tid en kritisk ressource og en virksomhed kan meget vel på en team-dag der indeholder sjove, lærerige og interessante aktiviteter, få noget væsentligt med hjem som kan være afsæt ind i nogle forandringer.
Her er nogle af mulighederne for Jer:
- 2-3 timers inspirationsindlæg på jeres seminar eller som gå-hjem møde.
- 1 dags team-dag med lærerige og interessante aktiviteter med og om sammenhængskraft.
- 1-2 dages workshops med dybdegående undervisning og øvelser.
- 2-6 måneders udviklingsforløb for ledere og/eller teams, med møde hver 14. dag i 3 timer, hvor indsigt og viden implementeres i dagligdagens teams og lederskab.
Længere Udviklingsforløb hos Jer
Til de længere udviklingsforløb for teams der skal udvikles eller eksempelvis en lederstab der skal lære om ultimativt Lederskab, tager mine undervisningsmoduler normalt 2-3 timer. Det vil sige, at resten af dagen er Jeres. I vælger tidspunkt og sted. Ofte er det bedst at gennemføre forløbet hos Jer, så det, så let som muligt, passer ind i Jeres dagligdag.
Lange forløb er ikke altid dyrere, i grunden er de billigere. Den samlede udgift fordeles ud på en længere periode. Desuden sikrer lange forløb, at det indlærte kan absorberes og implementeres i dagligdagen både fagligt såvel som menneskeligt, mentalt og psykologisk. På den praktiske side passes det meget lettere ind i den daglige drift, end hvis man tog medarbejdere ud i mange dage i træk i seminarforløb med det samme indhold.
Der er altid et “før og efter” undervisningsmoduler. Jeg rundsender resumé og der kan være noget man skal forberede til næste modul. Det betyder at jeg stiller krav til aktiv deltagelse, for det skaber resultater man kan mærke i hverdagen. Det er øvelser, selvtræning og refleksionen vi lærer af. Jeg arbejder desuden med enten personlig coaching og/eller personlige samtaler/sparring i forhold til personlige målsætninger, imellem de forskellige undervisningsmoduler, hvis det ønskes. Det kan give en endnu stærkere implementering af programmet.
Eksterne instruktører
Jeg samarbejder engang imellem under størrer udviklingsforløb, med andre ressourcestærke personer herunder psykologer, terapeuter og andre af mine tidligere kollegaer fra Jægerkorpset. Mennesker jeg ved har noget på hjertet og noget godt i hjernen, når det gælder om at facilitere udviklingsprocesser. Særligt hvis vi skal i bjergene er det vigtigt at have mange kompetente mennesker med der kan deres kram. Alle er nøje udvalgt, og er både inspirerende og kompetente undervisere og instruktører.
Kontakt mig for muligheder og priser: larsmoller@me.com
Lars Møller